Tjenestebiler

Generel information om tjenestebiler i instituttet

Universitetets tjenestebiler må som hovedregel kun anvendes af ansatte og i universitetets tjeneste. Institutleder, viceinstitutleder og sekretariatsleder kan dog bevilge kørselstilladelse til studerende. Skal din studerende have kørselstilladelse, kan han/hun henvende sig hos en sekretær. Læs mere her (AU).

Har du et udenlandsk kørekort, så vær opmærksom på gyldigheden. Læs reglerne her:

https://www.borger.dk/transport-trafik-rejser/Biler-og-koerekort/Koerekort/Fra-udenlandsk-til-dansk-koerekort

Transport mellem bopæl og arbejdssted regnes som privat transport, hvilket betyder, at personskade ikke dækkes af arbejdsskadeforsikringen. Det anbefales derfor, at du tegner en privat heltidsulykkesforsikring, når din bopæl er start- eller slutpunkt for en tjenesterejse.

Forsikring ved kørsel i udlandet

Ved kørsel i udlandet skal du i god tid tegne en ansvarsforsikring for bilen eller bede en sekretær om at gøre det for dig. Medbragt båd er ikke dækket af ansvarsforsikringen.

Skriv til kundecenter.erhverv@tryg.dk (Tryg-erhverv: 44 20 30 40) med oplysninger om:  

    • bilens registreringsnummer
    • hvilke dage den er i udlandet
    • destinationssted
    • bed om en ansvarsforsikring
    • Projektnummer: 24908, aktivitetsnummer: 82601

Læs mere om tjenestebiler på dit tjenestested

Lån/leje

Forsikring ved lån/leje af tjenestebiler

Generelt vedrørende kørsel i tjenestebil

  • Der kan være særlige regler omkring udlån af tjenestestedsbiler, men forsikringsreglerne er de samme, uanset hvor du låner en tjenestebil.
  • Vær især opmærksom på, om du har et gyldigt kørekort
  • Vær sikker på at få booket i god tid og vær specielt opmærksom på at tegne ansvarsforsikring på bilen, hvis den tages med til udlandet.

Hvis uheldet er ude

  • Kører du galt, skal alle uheld anmeldes til AU forsikringsansvarlig. Kontakt står via linket herover i højre kolonne.
  • Ved autohjælp til Silkeborg bilerne skal man bruge vores Falck abonnement. Der findes kort i bilen.

I tilfælde af færdselsulykker eller andre uheld med personskade til følge, er det relevant at vide, hvornår du som medarbejder kan forvente, at arbejdsgivers arbejdsskadesikring dækker, og hvornår du skal benytte dine egne private forsikringer. Når det gælder dækning af skader i forbindelse med arbejdsrelateret transport, er der to hovedregler:

  • Transport mellem bopæl og arbejdssted regnes for privat transport. Det betyder, at du ikke kan forvente dækning af personskade fra arbejdsskadeforsikringen. Det anbefales, at du selv tegner en privat heltidsulykkesforsikring), når din bopæl er start- eller slutpunkt. Dette gælder, uanset om du kører i tjenestebil eller egen bil.
  • Kører du til gengæld mellem tjenestesteder, så er personskade dækket via AU's arbejdsskadedækning (men det er bedre at have sin egen heltidsulykkesforsikring uanset hvad, for den ene forsikring udelukker ikke evt. udbetaling fra den anden).

Husk, at ikke lønnede studerende som udgangspunkt ikke er dækket af universitetets arbejdsskadesforsikring/ulykkesforsikring, da de ikke er lønnede.

Læs mere her