Forsknings- og erhvervsudvalget (FEU) fungerer som forum for strategiske drøftelser og tværgående erfaringsudveksling. FEU er rådgivende for institutlederen i relation til udvikling af instituttets forskningsstrategi og i relation til forskningsspørgsmål og kommende faste ansættelser. I forbindelse med det sidste rådgiver udvalget institutlederen i forhold til stillingsopslag og er repræsenteret i ansættelsesudvalget. FEU er desuden rådgivende i forhold til instituttets videnskabelige personale i forbindelse med ansøgninger til eksterne fonde. Formålet er at fremme de strategiske målsætninger om kvaliteten af instituttets forskning, skabe større faglig synergi på tværs af instituttets sektioner, samt sikre høj kvalitet i forbindelse med eksterne fondsansøgninger samt rekruttering og udvikling af videnskabeligt personale. Desuden skal FEU have løbende opmærksomhed på muligheder for dialog og samarbejde med det private erhvervsliv.