Intern Post afleverer og henter post og forsendelser i Institut for Biologis postrum hver dag mellem kl. 8-10 til forsendelse og frankering.
Har du breve/pakker, der skal sendes, lægges de i dueslaget ”Intern Post ud”. Er pakken for stor, stilles den tæt på dueslaget tydeligt afmærket, at den skal medtages af Intern Post. Al brevpost afsendes som udgangspunkt som almindelige breve, der er 3 til 5 dage undervejs.
Forsendelser til private adresser skal påføres e-mail og/eller mobilnummer på en seddel, der er tapet fast på brevet/pakken.
OBS: forsendelser fra centre og eksterne bevillinger (f.eks. årsrapporter), betaler instituttet ikke for.
Som det er fremgået i medierne, stopper PostNord brevomdeling i Danmark ved udgangen af året. Fra januar 2026 overtages denne opgave af DAO. PostNord varetager fortsat pakkeomdeling.
Intern post arbejder henimod den fremtidige løsning for universitetets brevforsendelser og orienterer senere på året om, hvilken betydning dette måtte få for håndteringen på de enkelte institutter og enheder.
For nuværende er det mest sandsynlige scenarie, at vi kommer til at benytte DAO ved indlandsforsendelser af breve og PostNord ved pakker i ind og udland, foruden breve til udlandet der vil blive sendt med status som pakker.
Ved særlige ekspresforsendelser kan man benytte en kurér.
Du kan finde mere information om kurer forsendelser her.