Mindeord: Heidi Meldgaard Jensen (1975-2026)

Heidi sov ind på Hospice Søholm sent om aftenen den 18. juli. Claus var hos hende, og både forældre og børn havde sagt godnat nogle få timer inden. Hermed fik Heidi den rolige død, hun selv hvad planlagt. Heidi var nemlig, som altid velorganiseret og imponerende afklaret omkring sin egen forestående død.
 

Heidi blev diagnosticeret med uhelbredelig brystkræft for knap tre år siden, og valgte med vanlig beslutsomhed at tage børnene med til Australien, for at de sammen kunne opleve den særlige natur. De fik en uforglemmelig rejse og hun talte ofte og begejstret om deres fælles oplevelser. Desværre nåede vi ikke den sidste tur til Brasilien.

Som livsnyder tog Heidi på forskellige gourmetophold med Claus og gode venner tog hun og sørgede for at få det maksimale ud af den tid der var tilbage. Hun fortsdatte arbejdet på Aarhus Universitet indtil kræfterne slap op for få måneder siden. Sidste år på denne tid fejrede vi hendes 50-års fødselsdag med helstegt pattegris, fadøl og Heidis kolossalt mange venner fra nær og fjern. Heidi vidste godt, at det nok ville blive den sidste fødselsdag, men lod ikke sådan noget pjat spolere festen.

Heidi kom til sektion for zoofysiologi i efteråret 2007 med stor viden om forsøgsdyr i den kliniske forskning, men også med særdeles værdifuld erfaring som veterinærsygeplejerske på Malling dyreklinik. Denne ekspertise var særdeles velkommen, for vi var under stort pres om at øge standarden i dyrestalden, som på det tidspunkt ikke havde ændret sig meget siden sektionens grundlæggelse i 1972, i en tid uden regler for de eksotiske forsøgsdyr. Vi manglede også viden om værdien af sterile operationer, og vores manglende evner til at smertedække dyrene imponerede bestemt heller ikke den unge Heidi. I det hele taget lod hun sig ikke imponere af autoriteter, og stolede urokkeligt på eget indre kompas. Heidi’s mening var derfor en vigtig ledetråd for mange af os, og vi vil i den grad savne hendes umiddelbare og altid saglige vurdering i livets små og store spørgsmål.

Heidi elskede dyr! Hun var kompromisløs, og arbejdede stålsat for at alle dyr – hvad enten det var kæledyr, forsøgsdyr eller produktionsdyr – skal behandles godt. Hun var ikke desto mindre også jæger, og forsvarede nødvendigheden af forsøgsdyr i den offentlige debat, blandt andet i aviser og TV2 godmorgen Danmark. Hun var også kompromisløs i undervisningen. Vi er mange der aldrig vil glemme hvordan Heidi fastholdt nødvendigheden af, at man lærer at aflive eget forsøgsdyr, selv når den stakkels kursist prøvede at undslippe. Her udviste Heidi empatisk myndighed! 

Med Heidi’s store viden og udtalte arbejdsglæde, opbyggede vi hurtigt verdens bedste dyrestald med alverdens eksotiske dyr, og vi tilegnede os de nødvendige veterinære kompetencer. Heidi varetog mange administrative opgaver med Fødevarestyrelsen, Skov og Naturstyrelsen, importtilladelser, transportregulativer med mere. Hun etablerede den praktiske undervisning på vores kursus i dyreforsøgskundskab, hun forelæste på dyrepasseruddannelsen i Kolding og holdt foredrag om eksotiske dyr i forskellige sammenhænge. Hun havde dyrepasserelever igennem alle årene, og opretholdt kontakt med mange af dem, selvom hun krævede at de skulle bade i universitetssøen som en del af den afsluttende eksamen. Heidi var også medlem af bestyrelsen i Nordisk Herpetologisk Forening. Hendes viden og ekspertise var anerkendt og værdsat, og vi er mange der vil savne hendes enorme engagement.

Med Heidis alt for tidlige død har vi mistet en vidunderlig kollega og en god ven. Hun bagte flødeboller på vores fødselsdage – huskede endda vores børn fødselsdage – kom forbi med små gaver, hvis der var sygdom, og sørgede altid for at tingene var i orden. Hun kunne være skrap, når vi ikke levede op til de høje standarder, men tilgivelsen kom hurtigt - særligt efter en oprigtig undskyldning - og man var aldrig i tvivl om hvor hun stod. Denne stålfasthed karakteriserede Heidi’s sidste tid, hvor kræften aldrig fik lov til at vinde over hendes rolige sind. Det har været meget imponerende at følge!

Heidi efterlader et hus fyldt med dyr, kæresten Claus, børnene Bertram og Andrea, samt forældrene. De var alle omkring Heidi i den sidste tid på hospice, og Heidi vidste, at hun var elsket da hun lagde sig til at sove for sidste gang. 

Ære være Heidi’s minde!