Onboarding/offboarding

Onboarding er mere og andet end et introprogram og tjeklister. Onboarding handler i bund og grund om at give den nye medarbejder den bedst mulige start i det nye job. Det kan lyde simpelt, men kræver grundige overvejelser fra både kolleger og leder. 

Nogle af de spørgsmål man kan stille sig selv er:

  • hvordan sikrer vi, at den nye medarbejder hurtigt forstår arbejdspladsens kultur?
  • hvordan sikrer vi, at den nye medarbejder får en god relation til sine nye kolleger og ledelse?
  • hvordan sikrer vi, at de krav der bliver stillet ikke er for (u)ambitiøse i forhold til de ambitioner, forventninger og kompetencer den nye medarbejder har?

Det er derfor vigtigt, at opstarten og modtagelsen planlægges ud fra den nye medarbejders behov og ikke, hvad afdelingen ønsker at præsentere.


Institut for Biologi afholder løbende velkomstmøder for nyansatte

Velkomstmøder 2024:
Velkomstmøderne bliver afholdt den 2. onsdag i hver måned (med undtagelse af juli og august).

Ønsker du at deltage, kan du skrive en e-mail til Emilia Djomina Hansen eller Sissel Rønning (nye medarbejdere modtager automatisk en invitation i Outlook).